Indkomster fordelt på uddannelsesniveau

Der er markant sammenhæng mellem uddannelsesniveau og indkomst. Således optjener veluddannede betydelige højere indkomster end personer med en lavere uddannelse. Dette skyldes primært, at højtuddannede, der er i beskæftigelse, typisk har væsentlig højere løn end beskæftigede med en lavere uddannelse. Men også højere beskæftigelsesgrad og lavere ledighed blandt de veluddannede er medvirkende til indkomstforskellene, idet en langt mindre andel af højtuddannede lever af (relativt lave) indkomsterstattende offentlige ydelser sammenlignet med de lavere uddannede.

 

Det ses af Figur 1.6, at det praktisk talt er indenfor alle aldersgrupper, at personer med en videregående uddannelse har højere gennemsnitlige indkomster i forhold til jævnaldrende med lavere uddannelsesniveau. Det kan endvidere noteres, at de største forskelle findes blandt de ældste erhvervs­aktive aldersgrupper – i særdeleshed blandt de 60-64-årige.

 

Figur 1.6 Gennemsnitlig personindkomst fordelt på alder og højest fuldført uddannelse 2015

Kilde: http://bank.stat.gl/INDP8

 

Det ses af Tabel 1.8, at de indkomstforskelle mellem by og bygd mindskes en del, når sammenligningerne foretages indenfor de enkelte uddannelses­niveauer. Indkomstgabet mellem byer og bygder kan derfor i nogen grad forklares med et generelt højere uddannelsesniveau i byerne.

 

Tabel 1.8 Gennemsnitlig personindkomst fordelt på bosted, køn og højest fuldført uddannelse 2015

 

By

Bygd

 

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Alle .........................  

272

201

189

134

Folkeskole ...................

201

140

171

114

Gymnasieuddannelse ...........

277

178

308

170

Erhvervsuddannelse ............

349

248

282

209

Suppleringskursus .............

217

185

233

..

Videregående uddannelse .......

566

397

420

374

Kilde: http://bank.stat.gl/INDP8

 

Blandt borgere med gymnasieuddannelse og suppleringskursus som højest fuldført uddannelse ligger gennemsnitsindkomsterne i bygderne på niveau med – og endda lidt over – byerne. En forklaring herpå er, at betydelig del af byboerne med en sådan uddannelsesbaggrund fortsat er studerende, hvilket – på kort sigt – begrænser mulighederne for at skabe høj indkomst gennem beskæftigelse.